Anders Høeg Nissen har i 20 år dækket den teknologiske og videnskabelige udvikling - primært som vært og journalist på fremtidsmagasinet Harddisken på DR P1, men også i Videnskabens Verden og tv-programmet Viden Om, samt på dr.dk.

I dag er han selvstændig journalist, foredragsholder og podcaster, men har fortsat fokus på teknologiens og digitaliseringens udvikling på godt og ondt.

Ved siden af arbejdet bruger han sin tid på diverse nørderier, men nyder også noget så gammeldags som bøger, film og musik.


Nicolai Franck er techjournalist og dækker den teknologiske udvikling, gadgets, services, og alt hvad der rører sig i den digitale verden. Efter en længere årrække som techjournalist i DR er han nu freelancer og skriver technyheder, analyser og kommentarer for diverse medier.

Han har i overvejende grad skrevet om teknologi men også lavet TV (So ein Ding) og podcast. Desuden optræder han som ekspert i både radio og TV.

Udover at nørde med det ultimative digitale setup og at gøre sit hjem smartere, har han en forkærlighed for fodbold og varme ferier.