Klip, kopier, sæt ind.

Manden der gav os nogle af de mest brugte computer-kommandoer er tjekket ud. Vi sender gode tanker til computerpioneren Larry Tesler, der døde i denne uge, og håber på at dem der har klippet ham fra denne verden har sat ham ind et godt sted.

Samtidig med at vi siger farvel til Larry, siger vi goddag til Vestager og EUs første udkast til en digital strategi for Europa. Synes du det skurrer lidt knastørt i ørene, så skal du vide, at det nok er den nyhed fra denne uge, der på sigt vil få størst konsekvenser for de fleste af os. Vi har plukket fem af de vigtigste hovedpunkter fra de lange strategidokumenter, så du på få minutter kan blive klog på hvad der er op og ned, og hvornår det hele munder ud i noget der minder om lovgivning.

Så er fascinationsfaktoren straks højere i de nye foldbare telefoner, som kæmper med store skærmproblemer. Er det glas? Er det plastik? Eller måske bare glastik? Cliffhanger…


En af de ting vi flere gange har efterspurgt her i podcasten er teknologiske løsninger, der kan være med til at afhjælpe klimakrisen. Vi har spottet et gennembrud indenfor gennemsigtig solcellefilm, der potentielt kan gøre det muligt at pakke alt fra vores biler til fly og bygninger ind i solceller.

Det kunne muligvis være et projekt som Amazon-stifter Jeff Bezos ville støtte med nogle af de 10 milliarder dollars, han netop har afsat til en ny klimafond, som vi også giver et par kærlige ord med på vejen.

Bezos deler i øvrigt interessefællesskab med Elon Musk — især når det drejer sig om rumfart. Musks SpaceX har nu sat en (næsten) dato på, hvornår firmaets første fire rumturister skal ud og dreje rundt om jorden i over 400 kilometeres højde. Måske nok en fed oplevelse, men klimavenlig turisme er det ikke.


En ting vi ikke har efterspurgt er mere overvågning. Og det får vi ikke mere lyst til efter NBC News har fundet ud af, at der intet bevis er for at Amazons Ring kameraer og videodørklokker faktisk hjælper politiet til at opklare mere kriminalitet, selvom mange amerikanske politikredse gladeligt bruger private menneskers videooptagelser i håbet om at fange en forbryder.

I ugens Plus/Minus deler vi karakterer ud til Schweiz, hvor en dom i den føderale ret stadfæster, at man godt kan straffes for blot at like eller dele indhold der i sig selv er strafbart ( i artikler, kommentarer eller videoer). Vi fælder dom over schweizerne.

Til sidst slutter vi med ugens tip, der drejer sig om hvordan du let kan bruge en unik e-mailadresse ved hver eneste service, du tilmelder dig på nettet.

Du kan som altid — i hvert fald en uges tid endnu — kun lytte til SuperDigital på Podimo. Baggrund til alle de historier vi har snakket om finder du på techliv.dk


LINK VI HAR LOVET I PODCASTEN:

Folding glass: how, why, and the truth of Samsung’s Z Flip
The Galaxy Z Flip is truly a folding glass phone, but Samsung didn’t invent the glass and it’s not glass alone — it’s made by German manufacturer Schott and has a soft, scratchable plastic layer up top. Here’s how folding phones work and why they hopefully won’t need protective layers for long.
How to Use Plus Addressing in Gmail
How to Use Plus Addressing in Gmail. A great way to filter incoming messages is to use plus addressing in Gmail. You can also use this method if you are required to enter your email on a site you are afraid might sell your email to other...