Hvis man skal tro Google, så bliver smartphonens arvtager ikke én computer, men en række computere, der spiller sammen i et fælles og mere usynligt system — det der også kaldes Ambient Computing. Vi tager en snak om, hvor langt inde i den fremtid vi allerede er, og om de udfordringer teknologien bringer med sig.

Når nu vi snakker om Google, så er privatliv pludselig blevet en stærkt integreret del af firmaets PR-spiel. Men kan et firma som Google overhovedet tillade sig det, når de står fadder til den største dataindsamlings-maskine, verden nogensinde har set?

Et nyt socialt netværk, som har fået navnet Pod, vil have folk til at mødes i den virkelige verden. Anders tager udfordringen op og stiller op til et møde, hvis du har lyst til at snakke med ham.

I ugens Plus/Minus diskuterer vi, HVOR seriøst et problem det var for børn og unge, da de i den forgangne uge måtte stirre ind i et sort hul i spillet Fortnite, da firmaet bag lavede et episk medie-stunt, der lagde spillet dødt i næsten 48 timer. Og som en krølle på halen fortæller vi om, hvordan børn snyder deres forældres skærmtids-begrænsninger ved små snedige hacks.

Apropos begrænsning af skærmtid, så smelter Ugens Tip sammen med afslutningen på Nicolais mobilhyldeforsøg, der med stor effekt har fået telefonen ud af hans lomme og stue — og senest soveværelset.

Links vi har lovet i podcasten:
Zuckerbergs tale om ytringsfrihed.
Sådan hacker børn skærmtidsbegrænsninger — og hvad du kan gøre ved det.
Pod - det sociale netværk for folk der vil mødes i virkeligheden.