En af de mest fascinerende — men også vidtrækkende — teknologier derude netop nu er ansigtsgenkendelse. Men hvor bruges teknologien henne, er den god eller dårlig, og hvor går grænsen?

I denne uge blussede diskussionen op efter at Københavns Politi gik ud og sagde, at de rigtig gerne vil have adgang til at bruge ansigtsgenkendelse.

Vi tager også Aula-tempaeraturen på de sociale medier, og som Nik og Jay siger, så er den hot, hot, hot.

Desuden kan du høre om BBCs nye website på det mørke internet, om 40.000 satelitter der skal give internet alle vide vegne, og om en kvantecomputer der påstår den er i en liga for sig selv.

Det smarte hjem er efterhånden fyldt med højttalere, kameraer, termostater og sensorer. Men sikkerheden halter desværre efter. Det har både ejere af Google og Amazon-højttalere måtte sande i den forgangne uge, hvor også en bekymret far oplevede, at hans smarte overvågningskamera blev overtaget af en hacker, der talte til hans 18 måneder gamle søn og truede babysitteren med at komme og tage barnet.

I ugens Plus/Minus skal Samsungs Fingerlås og Googles Ansigtslås til eksamen. Og så slutter vi med et tip til at afprøve nye Google-apps, der skal hjælpe dig til at få et sundere forhold til din mobil.

Vel mødt! Som altid foregår det på Podimo.

Links vi har lovet i podcasten:

googlecreativelab/digital-wellbeing-experiments-toolkit
Code components for starting your own Digital Wellbeing experiments - googlecreativelab/digital-wellbeing-experiments-toolkit