Google har netop købt fitnesstracker-firmaet FitBit for 14 milliarder kroner. Udover en masse teknologi og viden fik søgegiganten 28 millioner brugeres data om puls, bevægelse, motion og søvnmønstre med i købet. Uden at sige for meget, så er det ikke alle brugere, der er lige glade for, at deres data får nyt hjem.

Google er dog bestemt ikke de eneste, der brænder penge af, som var det en musikvideo fra 1990’erne. Også Uber har efterhånden et hul i lommen der er så stort, at det er svært at se, om det nogensinde kan repareres.

Og nu når vi taler om Uber, så er der er nye oplysninger i sagen om firmaets selvkørende testbil, der sidste år dræbte en fodgænger, mens hun krydsede vejen. Det viser sig blandt andet, at Uber-bilens computersystem slet ikke kunne genkende fodgængere udenfor en fodgængerovergang.

Der er også nyt fra nørdeland, hvor forskere har vist hvordan man hacker og aktiverer en smarthøjttaler på 110 meters afstand alene med laserlys. Microsoft leger også med laser, men bruger den i stedet til at brænde Superman ind i et fladt stykke glas.

I Afrika forsøger man sig med at begrænse malaria ved hjælp af droner. I Kina vil myndighederne begrænse børns computerspilletid ved lov.

På de hjemlige breddegrader takker Anders ‘ja tak' til at gebærde sig på et af de transportmidler, han holder allermindst af.

Og så tipper vi til at skifte Google ud med søgemaskinen DuckDuckGo, der ikke indsamler oplysninger om, hvad du søger på.

Ugens episode kan som altid lyttes i Podimo-appen.

Links vi har lovet i podcasten:

Søgemaskinen DuckDuckGo:

DuckDuckGo — Privacy, simplified.
The Internet privacy company that empowers you to seamlessly take control of your personal information online, without any tradeoffs.